Styrke_10_humor_leg

Beskrivelse af styrken:

Styrken beskrives som at tilsætte humor til alt, også bekymringer og være legende og kunne tage let på tingene. Hvis du har Humor som topstyrke, så vil du være god til at få mennesker omkring dig til at smile og grine. Du er legesyg og drevet af at have det sjovt, og derfor søger du at gøre såvel hverdagen som livet til en leg. Derfor vil du også have let til latter, som er smittende og gør at du er god til at bryde isen

 

Overbrug:

Når styrken Humor overbruges, så kan andre opleve dig som stødende, hvis du ikke er opmærksom på, hvordan din humor bliver modtaget. Det som du finder underholdende, kan for andre virke upassende, fordi konteksten ikke passer til et humoristisk indslag. Ligeledes kan det være en strategi at bruge humor til at undgå svære emner og i et overbrug af styrken kan man dermed komme gå en lang bue uden om svære følelser.

 

Underbrug:

Når styrken Humor underbruges, så kan andre opleve dig agere meget passivt eller ligefrem have modstand mod de humoristiske situationer, der kan udspille sig omkring dig. Det kan være hæmmende for den gode stemning, hvis du fremstår overdrevet alvorlig eller ligefrem humorforladt. Du kan også have svært ved at overgive sig til såkaldte “sjove” øvelser eller lege på arbejdspladsen.

 

Optimalt brug: 

Når styrken Humor bruges optimalt, så mærker du rummet og overvejer konteksten inden du joker, hvortil du til så formår at skabe en let stemning blandt dem omkring dig, også når stemningen er trykket.

Når du er i balance og styrken dermed også bruges afbalanceret, så tager du ikke dig selv så højtideligt, omend du også kan være festens midtpunkt. Når du bruger humor som en strategi, skaber du forbindelser til andre mennesker, og du gør andre i godt humør ved at fortælle vittigheder og sjove historier.

Læs videre om andre styrker