Samarbejde

Styrke_19_samarbejde

Beskrivelse af styrken:

Styrken beskrives som dét at arbejde tæt sammen med en gruppe om et fælles mål, hvortil det at være en del af et team giver følelsen af at være del af noget større end dig selv. Hvis du har styrken Samarbejde som topstyrke, vil du formentlig opleve, at det er særligt energigivende at arbejde gruppebaseret og på loyal vis arbejde hårdt mod at nå gruppens mål, hvortil samarbejde medfører en stærk og positiv pligtfølelse.

 

Overbrug:

Når styrken Samarbejde overbruges, så kan andre opleve dig som afhængig af resten af gruppen, for at der kan tages beslutninger. Hvis du har svært ved at arbejde uden resten af gruppen, så kan andre tænke, at du taber din egen individualitet. I din dedikation til gruppens mål, så kan du også komme til at overgøre din loyalitet, så dit arbejde kommer til at lægge et unødigt pres på gruppens øvrige medlemmer.

 

Underbrug:

Når styrken Samarbejde underbruges, så kan du ved at blive utålmodig i gruppearbejde, fremstå egocentreret i andre øjne. Hvis alle skal høres eller processen i gruppen tager længer tid end forventet, så kan din individualisme virke overdrevet, og du kan i værste tilfælde blive opfattet selvisk. Det kan have negativ effekt på relationerne til dem du skal arbejde sammen med.

 

Optimalt brug: 

Når styrken Samarbejde bruges optimalt, så betyder det også at arbejde godt sammen med andre, både ved at arbejde hårdt og ved at være støttende. Det giver en følelse af at være forbundet for alle involverede og øger deres oplevelse af mening gennem et fælles formål.

Når du er i balance og styrken dermed også bruges afbalanceret, så udvikler du stærke relationer til andre, samtidig med at du sikrer synergieffekten, så gruppeprocessen bliver optimeret. Dit positive syn på dem, du samarbejder med, skaber et højt niveau af social tillid og fordrer til en højere trivsel på dit team, men også for dig selv, ligesom at det at være en del af et team skaber optimisme og robusthed.

Læs videre om andre styrker