På det nuværende hold af Styrkelederuddannelsen har vi netop afsluttet modul 2 med temaerne glæde, mening og energi. Nu dykker vi ned i modul 3, hvor vi sætter fokus på foretagsomhed og transfer, som er afgørende for at skabe positive forandringer i praksis. Hele forløbet følger vores anerkendte Modellen for Styrkeledelse, der danner strukturen for hele uddannelsen. Læs mere om, hvordan et styrkebaseret fokus kan forbedre medarbejdernes engagement i denne artikel fra Gallup.
Foretagsomhed handler om at skabe positive forandringer. Det teoretiske fundament består af selvbestemmelsesteorien, SKUB-metoden og facilitering af teams. Som leder får du her en række konkrete greb til at arbejde styrkebaseret ledelse i teams.
Transfer er broen mellem teori og praksis. Det handler om at omsætte den viden, du opbygger på vores lederuddannelse, til konkret handling i din hverdag. Vi underviser i transferfremmende faktorer koblet på de 24 styrker og en tretrinsraket til at arbejde med styrkeledelse på både individuelt og organisatorisk niveau.

Modellen for Styrkeledelse er den struktur, vi bruger på Styrkelederuddannelsen og i vores skræddersyede forløb. Vi har udviklet modellen med afsæt i positiv psykologiske teorier for at sikre, at styrkeledelse implementeres systematisk i organisationen.
Styrkerne er fundamentet, hvor du som leder kan vælge de temaer, der er mest relevante. Den cirkulære proces viser, hvordan styrker fører til arbejdsglæde, meningsskabelse og er energigivende gennem foretagsomme handlinger og transfer til praksis. Forskning fra Gallup underbygger, at et styrkebaseret fokus kan give op til 23% bedre indtjening og hele 66% mere arbejdsglæde.
På Styrkelederuddannelsen klæder vi dig på til at skabe en anerkendende organisationskultur. Hvis du også ønsker at blive en stærkere leder, kan du læse mere om vores uddannelse og finde datoerne for det næste hold på vores hjemmeside: Læs mere om Styrkelederuddannelsen