Beskrivelse af styrken:
Styrken beskrives som lidenskabelig, hvortil man går til opgaver med liv og sjæl. Hvis du har Entusiasme som topstyrke, vil du nok opleve at det er vigtigt for dig aldrig at gå halvhjertet til en opgave. Du vil ofte være fyldt med energi og smittende entusiasme, der er drevet af egen forventningsglæde. Derfor vil du naturligt søge eventyr og dit arbejde vil nemt kunne opleves som et dybere kald for dig.
Overbrug:
Når styrken Entusiasme overbruges, så kan andre opleve dig som hyperaktiv, tangerende til overgearet. Fordi du netop søger eventyr og let bliver begejstret, så kan du komme til at virke overvældende, når du søger at lade din energi smitte andre, der i sidste ende kan komme til at opleve dig lidt irriterende. Særligt hvis du ikke bemærker dette og bare følger din begejstring, så kan fremstå overenergisk og uhæmmet.
Underbrug:
Når styrken Entusiasme underbruges, så vil andre opleve dig være tilbageholdende og have en passiv tilgang til det, som andre omkring dig er begejstret omkring. Mens en andens gode ideer beskrives, så vil deres engagement kunne hæmmes, hvis du sidder helt stille og du vil blive opfattet hæmmet, hvilket kan have en negativ effekt på modpartens motivation for et givent projekt og måske endda energien i rummet.
Optimalt brug:
Når styrken Entusiasme bruges optimalt, så vil andre opleve dig som energisk og med stort gåpåmod. Du vil oftest ikke kunne vente med at komme op i ren begejstring over, hvad dagen mon bringer. Du vil højest sandsynligt være aktivt deltagende i alt, du beskæftiger dig med.
Når du er i balance og styrken dermed bruges afbalanceret, så vil du være meget engageret i både dit arbejde, dine fritidsaktiviteter og dine relationer, hvoraf du også vil have energi til det hele. Samtidig så er din entusiasme smittende, hvilket gør at andre får lyst til at være sammen med dig. Det kræver mod at interagere med andre, men din energi vil naturligt give dig muligheder for at udvikle meningsfulde relationer.