“Ved mit første møde med Jesper blev jeg meget inspireret af den lidt anderledes tankegang om at fokusere på styrker, og i den udvidede styrkerapport, hvor der sættes tal på styrkerne, giver det en dybdegående forståelse. Jesper er god til at give ideer til at anvende styrkerne på kryds og tværs af top-, mellem- og bundstyrker. Jeg er meget fan af at bruge mine topstyrker, det giver mening og jeg har det seneste halve år i høj grad været bevidst om at bruge dem i min hverdag. Jeg er bevidst om at de er en stor del af mig og hvordan jeg møder verden. Det har hjulpet mig til at blive klogere på mig selv. At tage styrketesten og modtage den udvidede rapport giver en dybere forståelse af sig selv end nogen anden personlighedstest jeg har prøvet.”